”Skal vi mekanisere…….?” var det store spørgsmål i danske landbrugskredse umiddelbart efter anden verdenskrig. Diskussionen gik i både husmandskredse, blandt gårdejere og godsejere og landbrugets rådgivere. Hvor stor skulle et landbrug være for at det kunne betale sig at mekanisere? Og hvor mange heste kunne en traktor erstatte? De første år efter anden verdenskrig var meningerne meget delte. En husmand der mekaniserede blev af nogle betragtet som hovmodig, og projektet blev dømt til undergang – andre betragtede ham som fremsynet og driftig. Landbrugets rådgivere – de kommende maskinkonsulenter – var ikke alle enige om hvornår og hvordan samt hvem, der kunne have gavn af at mekanisere. Hestebranchen og nogle dyrlæger følte sig naturligvis truet af disse nymodens maskiner.
Maskinhandlerne var naturligvis fyldte med lovord og lovprisning af maskinerne. Spørgsmålet om der skulle mekaniseres eller ej gik lige fra kaffebordet i husmandshjemmet til Folketingets talerstol.
I denne bog følger vi diskussionen og overvejelserne omkring mekaniseringen gennem samtidens presse og udtalelser i denne. Det er naturligvis de forskellige landbrugsblade og maskinhandelens blade, der var de ivrigste debattører, men også den almindelige dagspresse deltog i overvejelserne.
Bogen søger at fortælle om specielt traktoren og dens betydning for det danske landbrugs mekanisering i specielt de første 10 år efter anden verdenskrig – dog med et kort tilbageblik til tiden før og under krigen, for at fortælle lidt om baggrunden for den eksplosive vækst i antallet af traktorer.
Bogen er ikke tænkt som en kronologisk og minutiøs teknisk gennemgang og mærkehistorie, - det ville måske blive for kedeligt og kan læses andre steder, ligesom bogen heller ikke gør krav på at være den komplette og endelige historie om emnet.
Bogen søger derimod at skabe et tidsbillede, og fortælle om de tanker forskellige aktører gjorde sig, da hesten blev fortrængt af traktoren. Endvidere lader bogen nogle personer, der var med dengang, fortælle om hvordan de oplevede de spændende år. Vi hører hvordan blandt andet den lille dreng, landvæsenseleven og maskinkonsulenten husker tiden nu 50 år efter.
