Motorblues

Motorblues er et nyt begreb, der første gang blev præsenteret i Danmark i 2010 med de kendte bluesmusikere H.P. Lange og Troels Jensen, som spillede ved Motor og Traktor Klubben Jyllands træf i Kongensbro. To år senere kunne man høre H.P. Lange og Jens Kristian Dam spille ved Træf- og køretøjsdag på Wedelslund.

På Youtube har man kunnet høre enkelte numre med traktor- og motorblues, hovedsagelig svenske indspilninger, men nu foreligger verdens første CD med traktor-og motorblues. Oven i købet indspillet af nogle af Danmarks bedste bluesmusikere, nemlig H.P. Lange og hans venner, der blandt andet omfatter garvede musikere som Troels Jensen og Mik Schack.