Indlæser
Bestil i dag ✔ Levering indenfor 1 - 5 dage
Fleksibel levering, dér hvor du ønsker ❤ Levering 1 - 5 hverdage

HÆRENS MOTORCYKLER

Tilføj til ønskeliste

HÆRENS MOTORCYKLER

- Af Kim Hartvig Sørensen

Varen er på lager

Pris:   DKK 298,00
Prisen er inkl. moms


Den danske hær har anvendt motorcykler i mere end 100 år og fik den første Elleham motorcykel i 1912, men den samlede historie er alligevel aldrig blevet fortalt. Det gør major og forfatter Kim Hartvig Sørensen nu med sin nye bog HÆRENS MOTORCYKLER. Motorcyklens betydning for hæren har i perioden fra 1912 til i dag været alsidig forskellig og alt afhængigt af opgaver, brugen af andre køretøjer/midler til at løse opgaverne, teknologisk udvikling, pris og uddannelsesbehov. Tiden før besættelsen fra 1940 var præget af forsøg med motorcykler og en gradvis forøgelse af opgaver og antal af motorcykler op til besættelsen. Motorcyklen havde sin storhedstid i den danske hær under den kolde krig. Efter den kolde krigs ophør og nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret er hærens behov for motorcykler blevet reduceret betragteligt, men motorcykler anvendes fortsat til en række opgaver. 

I dagens Danmark er der knap 4.500 Nimbus C motorcykler indregistreret af en samlet produktion på omkring ca. 12.700. Hovedårsagen til, at der er så relativt mange Nimbus motorcykler, der fortsat kører, er at Nimbus blev anskaffet i et stort antal af hæren over mange år. Fra 1934 til 1959 er der ifølge A/S Fisker & Nielsens lagerbøger faktureret 2.345 Nimbus motorcykler til Hærens tekniske Korps, Hærens Vaabenarsenal og Forsvaret.

Hæren anvendte Nimbus som primær-motorcykeltype i omkring 35 år. Da hæren solgte motorcyklerne og reservedelene på auktion i 1970’erne og 1980’erne til en lav pris, kunne de også videresælges forholdsvis billigt. Det gjorde, at Nimbus var rimelig billig at anskaffe og holde kørende i denne periode. Hæren har således haft stor betydning for Nimbussens overlevelse, men bærer også en del af ansvaret for, at Nimbus ikke blev udviklet ud over småmodifikationer. For at minimere de logistiske udfordringer, var forsvaret ikke interesseret i nye modeller eller flere typer reservedele. Forsvaret var dermed som den største kunde til nye motorcykler og reservedele, med til at begrænse A/S Fisker & Nielsens motivation til nyudvikling af motorcykler, forklarer forfatteren.

For at sætte hærens motorcykler ind i deres rette ramme beskriver den nye bog af major og forfatter Kim Hartvig Sørensen indledningsvis, hvilke type opgaver motorcyklerne har været med til at løse. Senere beskrives hvordan der er gennemført afprøvning af forskellige motorcykler, inden der er købt nye, og de særlige militære kendetegn på motorcyklerne og uddannelserne for de militære motorcykelførere gennemgås også.

_____________________________________________________________________________________________________________________________


Stort udvalg

Mange spændende bøger!

1 - 5 hverdage

PostNord eller GLS

Levering direkte fra forlaget

Ingen mellem forhandlere

Bøger udgivet fra et privat forlag

Kontakt os gerne >>
Ønskelister
Nyheder
Mejetærskeren i Danmark

Mejetærskeren i Danmark

DKK 398,00

Mere
Motorblues med H.P. Lange & Friends

Motorblues med H.P. Lange & Friends

DKK 120,00

Mere
Cuba – Castro, Che og masser af Classic Cars

Cuba – Castro, Che og masser af Classic Cars

DKK 200,00

Mere
Volvo 140

Volvo 140

DKK 398,00

Mere
Veterantraktorkalender 2018

Veterantraktorkalender 2018

DKK 100,00

Mere